Teknologi

Youtube strammer grebet om brugere med adblocker

YouTube skruer bissen på over for adblockere – og lader nu brugerne vente i tomgang, hvis de nægter at se reklamer. Enten ser du annoncer, betaler for Premium – eller spilder tiden på sort skærm.

Youtube

YouTube har igen ændret taktik i sin kamp mod brugere, der blokerer reklamer. I stedet for bare at stoppe videoafspilningen eller vise advarsler, oplever flere nu, at videoerne ganske enkelt lader vente på sig. Skærmen forbliver sort i op til 10-15 sekunder – præcis så længe som en reklame typisk varer.

På Reddit og i Brave-browserens forum rapporterer brugere, at videoerne er langsomme om at starte, og at YouTube samtidig viser en besked om, at afspilningen er afbrudt – med et link til en supportsiden, der forklarer, hvordan man deaktiverer sin adblocker. Dermed er der ikke længere tvivl om, at forsinkelsen er tilsigtet.

YouTube har tidligere forsøgt sig med forskellige midler – blandt andet pop-ups og midlertidige blokeringer – men det nye tiltag går skridtet videre. I stedet for at nægte adgang, tvinger YouTube nu i praksis brugeren til at spilde den samme mængde tid, som en reklame ellers ville tage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det rammer særligt hårdt for brugere, der bruger browsere med indbygget reklamebeskyttelse som Brave, eller udvidelser som uBlock Origin Lite. Selv de mere avancerede teknikker til at omgå YouTubes detektion ser nu ud til at blive overhalet.

YouTube gør det med andre ord sværere og mere frustrerende at bruge tjenesten gratis uden reklamer. Enten skal du se annoncer, leve med kunstigt langsomme videoer – eller betale dig fra det.

MERE OM SAMME EMNE:

Hvis du er vant til at bruge adblocker for at undgå reklamer på YouTube, kan du i stigende grad forvente, at oplevelsen bliver forringet. Google lægger ikke skjul på, at man ønsker at få enten dine øjne på reklamerne – eller dine penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.