Elektronik

Youtube er flyttet ind på dit Sonos-system

Nu kan man langt om længe spille musik fra Youtube på Sonos højttalere uden brug af underlige mellemløsninger.

Youtube på Sonos
Så er YouTube på Sonos.

Adskillige Georg Gearløs-løsninger, der kobler Youtube sammen med Sonos-multirumssystemet kan afmonteres i dag. Sonos har netop meddelt, at Youtube nu er en af de tjenester, der kan integreres direkte i Sonos-app’en. Det skriver både YouTube og Sonos på deres respektive blogs.

Det er en mulighed som adskillige af os har efterspurgt længe. Men indtil i aften har det kun kunnet lade sig gøre via work-arounds eller tredjeparts-apps. Men nu er Youtube en officiel tjeneste i app’en.

Youtube på Sonos giver mulighed for at lytte til YouTubes katalog af lydindhold, musik, remixes, live-optrædender og cover-versioner direkte via Sonos-appen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun for Premium-kunder

Der er dog et aber dabai: Det fungerer udelukkende for brugere af YouTube Music Premium og YouTube Premium. Altså betalende kunder i Youtube-butikken. Men det er også tilfældet med eksempelvis Spotify, der heller ikke giver gratiskunderne frynsegoder.

MERE OM SAMME EMNE:

Sonos oplyser, at de nu har mere end 100 streaming-partnere, som gør det muligt at streame musik, podcasts, litteratur og meget andet.

I november måned blev DR også indlemmet i Sonos-systemet, dog kun for brugere af Sonos betaprogram. 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: