Gadgets

Dansk webshop går i kødet på Amazon

Man skulle tro, at at verdensforetagende som Amazon ville have råd til at få taget sine egne produktbilleder. Eller kunne tvinge producenterne til at levere. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man skal tro indehaveren af den danske webshop morfars.dk, der sælger fjernstyret legetøj. Han har netop stævnet Amazon og knapt 100 andre virksomheder, fordi de angiveligt stjæler hans produktbilleder. Det skriver Finans.dk.

“Når vi henvender os og beder om, at de fjerner billederne, oplever vi desværre de fleste gange, at folk er ligeglade,” fortæller Kim Eriksen, der ejer morfars.dk, til Finans.dk.

 

Han har derfor fået firmaet Not Allowed, der har specialiseret sig i ophavsret på nettet, til at henvende sig til lovbryderne – og der er altså rejst krav mod 100 virksomheder, der angiveligt har kopieret mellem 1 og 25 billeder hver.

Bevisbyrden er relativt simpel, idet Kim Eriksen har indsat vandmærke i samtlige billeder.

 

Bare ti procent af virksomhederne har betalt, mens de øvrige altså kan se frem til en tur i retten. Deriblandt Amazon.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.