×
Gadgets

iOS 9 er rigtigt godt nyt for dig med en ældre iPhone

Hvis du er typen, der ejer en ældre iPhone eller iPad, bliver du formentlig rigtigt glad for den nye iOS 9 som Apple lancerer om et par uger ved deres WWDC i San Fransisco. Ikke bare lader Apple de gamle enheder køre iOS9 – de har gjort en indsats for, at softwaren kører bedre end iOS8, som var en ret stor skuffelse for ejere af eksempelvis iPhone 4S; softwaren blev langsommere end den var på iOS 7, og batterilevetiden blev dårligere.

Mangler features

Det skal dog ikke være rosenrødt alt sammen, for har du en “gammel” enhed kan du godt indstille dig på, at nogle features ikke virker på den. Det kan både være fordi der simpelthen mangler en specifik hardwarefunktion (eksempelvis har ældre iPhones ikke NFC, så Apple Pay kommer aldrig til iPhone 4S, 5 eller 5S). Men der kan også være funktioner, der bliver droppet fordi telefonen ikke er hurtig nok til at den kan afvikle funktionen.

Listen over enheder, der kan bruge iOS 9 er som følger:

Telefoner

  • iPhone 4S
  • iPhone 5
  • iPhone 5C
  • iPhone 5S
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus

Tablets

  • iPad 2
  • iPad 3
  • iPad 4
  • iPad Air
  • iPad Air 2
  • iPad Mini
  • iPad Mini 2
  • iPad Mini 3

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.