Underholdning

8BitDo er nu understøttet på Apple-enheder

En opdatering til en række 8BitDo-controllere gør dem kompatible med Apple TV, Macs, iPhones og iPads, der kører nyeste software.

Med en firmware-opdatering er en række controllere fra 8BitDo nu kompatible med Apple TV, Macs, iPhones og iPads, der er opdateret til nyeste software.

Det drejer sig om modellerne SN30 Pro for Android, SN30 Pro, Pro+, Pro 2, Ultimate 2.4g og Lite SE. For at benytte dem mit din Apple-enhed, så skal sidstnævnte være opdateret til minimum iOS 16.3, iPadOS 16.3, tvOS 16.3 og macOS 13.2.

Controllerne kan benyttes til ethvert spil, der har understøttelse af MFi-controllere. Det gælder både udvalget på App Store og Apple Arcade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enheder med USB-C porte (Macs og iPads) kan tilkoble 8BitDo-controllerne på den vis. Ellers er det muligt vis Bluetooth. Alle enheder understøtter op til fire samtidige tilslutninger. Desværre så vil hverken rumble eller bevægelsesstyring virke.

8BitDo oplyser i sin FAQ, at man på Apple TV og iPads ligeledes vil kunne styre hjemmeskærmen. Således bliver det muligt at navigere til det ønskede spil, uden at skulle finde fjernbetjening eller fedte skærmen til. Det er muligt på alle platforme at omprogrammere knapperne, så de måtte passe til ens personlige ønsker.

MERE OM SAMME EMNE:

For at benytte 8BitDo sammen med Apple-enheder, skal de have en firmwareopdatering. Vejledninger hertil kan findes på denne side.

Apple understøtter allerede controllere fra Xbox og PlayStation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.