Elektronik

Samsung introducerer Galaxy Z Flip 5 og Galaxy Z Fold 5

Samsung introducerer Galaxy Z Flip 5 og Galaxy Z Fold 5

Samsung har i dag løftet sløret for to nye foldbare telefoner: Galaxy Z Flip 5 og Galaxy Z Fold 5.

En af de store nyheder i år for de to foldbare telefoner er et nyt hængsel, kaldet “Flex Hinge”, som gør telefonen i stand til at folde helt fladt sammen. På tidligere Fold- og Flip-modeller, var der nemlig et synligt mellemrum, når telefonen var foldet sammen – men det er væk nu. Drivkraften i begge telefoner er Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 for Galaxy, hvilket Galaxy S23-serien også er udstyret med.

Galaxy Z Flip 5

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover det nye hængsel er der ikke sket de store ændringer ved Galaxy Z Fold 5, kontra forgængeren. Til gengæld har Galaxy Z Flip 5 rykket sig en del, hvad angår skærmen på fronten, når telefonen er foldet sammen. Den lille skærm på 1,9″ i Flip 4 er nu vokset til 3,4″, hvilket åbner op for mange flere muligheder.

Foldes telefonen ud, er der en 6,7″ FHD+-skærm på 120Hz, med en maksimal lysstyrke på 1.200 nits.

De to kameraer på bagsiden er fortsat på 12MP hver, bestående af en primær linse og et ultrawide-kamera. Batteriets størrelse er stadig på 3.700 mAh med 25 W kablet opladning og 15W trådløs ladning.

Batteriets størrelse er stadig på 3.700 mAh med 25 W kablet opladning og 15W trådløs ladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://www.youtube.com/watch?v=GICBQjRs4-E

Galaxy Z Fold 5

Galaxy Z Fold 5 har en 6,2″ ydre skærm, mens den udfoldet har en 7,6-tommer skærm med adaptiv 120Hz (1~120Hz) opdateringshastighed. Skærmene har også bevaret deres billedformater. Lysstyrken på den primære skærm er 30% mere lysstærk år med en max. lysstyrke på1.750 nits.

Kameraerne er ligeledes også uændrede, sammenlignet med forgængeren.

Batteriet er på 4.400 mAh med 25 W kablet opladning og 15W trådløs ladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://www.youtube.com/watch?v=LqctAnNZMgI

Pris og lancering

Samsung Galaxy Z Flip 5 og Galaxy Z Fold 5 kan forudbestilles fra i dag og lander i butikkerne den 1. august. Flip 5 starter fra 9.499 kroner, mens Fold 5 starter fra 14.799 kroner. Se priserne herunder:

Galaxy Z Flip 5 priser

256 GB / 8 GB RAM9.499 DKK
512 GB / 8 GB RAM10.499 DKK

Galaxy Z Fold 5 priser

Artiklen fortsætter efter annoncen

256 GB / 12 GB RAM14.799 DKK
512 GB / 12 GB RAM15.799 DKK
1 TB / 12 GB RAM17.699 DKK

Nye tablets og smartwatches: Galaxy Watch 6-serien og Galaxy Tab S9-serien

MERE OM SAMME EMNE:

Udover de to foldbare telefoner, præsenterede Samsung også Galaxy Tab S9-serien, I form af Tab S9, S9+ og S9 Ultra, samt Galaxy Watch 6-serien, bestående af Watch 6 og Watch 6 Classic.


Læs også: Håndholdt PlayStation-konsol er lækket: Project Q

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.