Elbilbatterier i danske elbiler bør holde længere end batterierne i sydfranske elbiler. Det er i hvert fald konklusionen af et nyt studie, der er foretaget af analysevirksomheden Recurrent. Det er dem, der i august vurderede, at lynladning ikke slider væsentligt på batteriet.
Datagrundlaget for begge studier er 10.000 Teslaer, der er blevet fulgt i realtid. I deres seneste rapport, har de sammenlignet elbiler, der kører i køligere egne med elbiler der kører under varmere himmelstrøg.
Konklusionen er, at nedbrydningen af batteriet i en Tesla Model Y er langt mindre i det køligere klima. Recurrent laver en såkaldt Range Score, der er en forventning om, hvor meget af batteriets kapacitet, der er tilbage efter en given periode. Forventningen er baseret på data fra de 10.000 Teslaer, ikke på hverken WLTP eller EPA.
Artiklen fortsætter efter annoncen


