Kæmpe fremskridt i genanvendelsen af elbilbatterier betyder, at næsten alt materialet i et udtjent batteri nu kan hentes tilbage og genbruges. Kina, verdens største elbilmarked, melder om genvinding på helt op til 99,6 procent af nikkel, kobolt og mangan – og 96,5 procent af lithium. Det er et teknologisk kvantespring, der kan gøre elbiler endnu grønnere i hele deres livscyklus.
En ny standardisering for batterigenbrug i Kina skal håndtere et voksende bjerg af udtjente batterier fra elbiler. Landet genanvendte i 2024 over 300.000 ton elbilbatterier, hvilket skabte en markedsværdi på mere end 48 milliarder yuan – svarende til over 47 milliarder danske kroner. Ifølge de kinesiske myndigheder ventes genbrugsmarkedet at overstige 100 milliarder yuan (cirka 95 milliarder kroner) inden 2030.
– Kina er både verdens største producent og forbruger af elbilbatterier. Vi står nu foran en fase, hvor enorme mængder batterier når slutningen af deres levetid. At fremme genbrug og genanvendelse er blevet en topprioritet, siger Liu Hongsheng, direktør for det nationale standardiseringskontor (SAMR).
Artiklen fortsætter efter annoncen

