26.242 minutter eller 18 dage. Så meget af 2017 brugte jeg på at lytte til musik på Spotify. Det lyder voldsomt og jeg undres over, at Lis Sørensen-nummeret Uerstattelig er blandt de fem numre, jeg har spillet mest. Jeg hørte den da kun et par gange?
Der er med garanti også et par pinligheder på din liste – for lige så nemt det er at finde musik på Spotify, lige så nemt er det at glemme den igen.
Den tid på året …
December er den tid på året, hvor det rundes af og der præsenteres lister og i disse big data-tider er det svært at gemme sig. Spotify er klar med den årlige liste over den musik, du har lyttet mest til i året, der er gået – tjek din egen liste her: Your 2017 Wrapped.
Artiklen fortsætter efter annoncen


