Elektronik

HomePod med skærm bekræftet af læk

Der er lækket et billede af en komponent til den rygtede HomePod med skærm.

HomePod med skærm
Et tidligere lækket billede af det, der skulle være en HomePod med LCD-skærm.

En HomePod med skærm har været fast indslag på rygtebulletinerne i lang tid. Den forholdsvis anerkendte rygtesmed, analytikeren Ming-Chi Kuo hævdede sidste år, at den vil blive lanceret i år. Nu giver nye billeder næring til rygterne.

Nemlig et billede af noget, der hævdes at være en del til højttaleren, der internt hos Apple går under navnet B720. Det ligner en del, der skal dække over den 7-tommer store LCD-skærm, som højtaleren angiveligt er udstyret med.

Komponenten matcher en tidligere lækket HomePod-prototype med et buet LCD-display. For eksempel har den nuværende HomePod en flad berøringsflade med flere LED’er til at vise farvekombinationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Websitet 9to5Mac har tidligere erfaret, at skærmen skal kunne vise grundlæggende information om medier, der afspilles i apps som Apple Music og Apple Podcasts. Displayet på HomePod med skærm kan også vise vigtige meddelelser, ligesom der vil være mulighed for at besvare telefonopkald og svare på beskeder.

MERE OM SAMME EMNE:

Samtidig bekræftede kode fundet i tvOS 17.4 eksistensen af en mere avanceret HomePod-prototype, der har en LCD-skærm i samme størerelse som på en iPad mini 6. Bloombergs Mark Gurman siger også, at Apple arbejder på mindst en HomePod med skærm – dog hævder han, at en lancering i 2024 er usandsynlig.

Det er også vigtigt at pointere, at dele og komponenter ikke er nogen garanti for at Apple overhovedet vil lancere produktet. Men i dette tilfælde er “røgen” så kraftig, at der med garanti er en brand et sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.