×
GadgetsTophistorie

HomePod får Dolby Atmos og trådløs surroundlyd

Apple opdaterer HomePod-højttaleren så den kan levere trådløs 7.1 surround med Dolby Atmos via Apple TV-boksen.

Der er endnu en god grund til at ærgre sig over, at Apples HomePod-højttalere ikke officielt lanceres i Danmark. En af gårsdagens oversete nyheder er nemlig, at højttaleren får ”Home Theater with Apple TV 4K” med understøttelse af 7.1 surround og Dolby Atmos. Det betyder, at den kan bruges som et trådløst surroundsystem sammen med dit tv.

Surround-funktionen vil udelukkende fungere på den ”gamle” HomePod og altså ikke på den nye HomePod mini, der blev lanceret i aftes. Det skyldes, at surround-effekten kræver den store højttalers regnekraft og evne til at lave ”spatial awarenes”, altså at læse rummets dimensioner og indretning, så lyden kan skræddersys.

Der er endnu ganske få oplysninger om ”Home Theater with Apple TV 4K”-funktionen på Apples egen hjemmeside, men Apple-vennen Jim Dalrymple har fået oplysninger om funktionen, som han deler på sin blog The Loop. Her skriver han blandt andet:

“Til HomePod kommer der en ny funktion, der vil tilføje en fordybende hjemmebiograf-oplevelse, når højttaleren er parret med en Apple TV 4K-boks. For at få 5.1 og 7.1 surround og Dolby Atmos skal du parre en eller to højttalere til Apple TV. Denne funktion kræver understøttelse af rumlig lyd fra HomePod, så den er ikke tilgængelig til mini”.

HomePod
Sammenligning af HomePod-modellerne fra Apple (kilde: Flatpanels.dk).

Han skriver videre, at to HomePod mini snildt kan parres med Apple TV 4K, så de overtager lydfunktionen fra tv’et, men så bliver det “kun” i stereo. Han fortæller også, at man ikke kan blande HomePod og mini til tv-lyd, men at de skal parres i sæt.

Selv om højttalerne ikke er officielt lanceret i Danmark, kan de stadig købes via diverse webbutikker. Den gamle udgave kan erhverves for omkring 2.500 kroner. Den nye mini er, naturligvis, ikke tilgængelig endnu. Bemærk dog, at selv om de begge kan bruges i Danmark, så vil Siri ikke forså dansk.

Her er et skærmbillede, som Reddit-brugeren u/samsam1029 lagde ud i aftes; skærmbilledet er fra en betaudgave af iOS 14.

HomePod
Kilde
Flatpanels.dk
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.