Elektronik

Sony introducerer ny flagskibstelefon: Xperia 1 VI

Sony Xperia 1 VI er den seneste flagskibstelefon fra den japanske tech-gigant, med fokus på kamera, skærm og lydoplevelse.

Sony introducerer ny flagskibstelefon - Xperia 1 VI

Sony har netop introduceret deres seneste flagskibstelefon, nemlig Xperia 1 VI.

Som noget nyt har Sony skrottet den ellers velkendte 4K-skærm på Xperia 1-modellerne. Nu lyder den på et 6,5″ FHD+ display, hvor skærmformatet samtidig er 19.5:9, kontra det tidligere (meget aflange) ultrawide-format, 21:9.

Sony har desuden formået at øge lysstyrken med op til 50% kontra forgængeren og displayet er nu af LTPO-typen. Dette giver en variabel opdateringsfrekvens fra 1-120Hz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drivkraften i Sony Xperia 1 VI er dette års flagskibsprocessor fra Qualcomm, Snapdragon 8 Gen 3, sammenkoblet med 12 GB RAM.

Forbedrede kameraer og lydoplevelse

Hovedkameraet er på 48 MP, hvilket er udstyret med et Exmor T-objektiv med Zeiss-optik. Brændvidden spænder fra 24 mm til 48 mm. Der er også et 12 MP ultrawide-kamera ombord, samt et telefoto-objektiv med kontinuerlig optisk zoom fra 3.5x-7.1x. Telefoto-kameraet kan desuden skyde makrobilleder helt ned til 4 cm fra motivet.

Som nogle af de få producenter, holder Sony fortsat fast i 3,5mm jackstikket, som ydermere har fået opgraderet kredsløbet for endnu bedre lyd. Derudover har Xperia 1 VI også forbedrede stereo-højtalere.

Pris og lancering

MERE OM SAMME EMNE:

Xperia 1 VI får en vejledende pris på 9.999 kr. (256 GB) og lander på markedet den 9. juni. Forudbestiller man telefonen inden den 9. juni, får man desuden et par WH-1000XM5 høretelefoner med i prisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: OpenAI klar med ChatGPT-4o

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.