Apple har haft det længe, men bedre sent end aldrig. En opdatering af Google Home giver både widgets på telefonen og mulighed for at betjene smarte enheder direkte fra håndledet, hvis du bærer et Wear OS smartwatch. Den nye opdatering skulle være startet med at blive rullet ud natten til i dag. Men kun til personer, der har skrevet sig op til offentlig beta.
Det har længe været til Apple Watchs fordel, at man har kunnet betjene sit intelligente hjem fra håndledet. Men nu kommer Google altså på linje.
På Wear OS kommer der både en Tile og en Komplikation til Gogle Home. Førstnævnte gør det muligt at oprette hurtig betjening til op til fem intelligente enheder. Hvis du trykker på et ikon, kommer du til enhedens kontroller i Wear OS Home-appen, hvor du kan låse din dør op, dæmpe lyset eller justere din termostat.
Artiklen fortsætter efter annoncen


