Elektronik

Prisen på Samsung Galaxy S25-serien er lækket

Selvom Samsung Galaxy S25-serien først forventes introduceret om en måneds tid, så ser priserne ud til at være sluppet ud.

Prisen på Samsung Galaxy S25-serien er lækket
Foto: OnLeaks

Vi nærmer os lanceringen af Samsungs næste flagskibstelefoner, nemlig Samsung Galaxy S25-serien. Serien kommer til at bestå af Galaxy S25, Galaxy S25+ og Galaxy S25 Ultra. Selvom den præcise dato for lanceringen endnu er ukendt, peger rygterne på en mulig lancering i januar måned. Det seneste rygter antyder en lancering den 22. januar.

Ingen prisstigninger

Nu er der desuden også dukket formodede priser op på telefonerne i svenske kroner og euro. Den vejledende pris på Galaxy S25 er efter sigende 11.490 SEK, altså hvad der svarer til cirka 7500 kroner. S25 plus og S25 Ultra koster henholdsvis 14.490 og 17.990 SEK. Dette ender nok med en dansk pris på 9.499 kroner for Plus-modellen og 11.499 kroner for Ultra’en. Dermed matcher S25-serien prisen på forrige års modeller og der er derfor ikke en prisstigning i vente.

Se prisoversigten i tabellen herunder:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samsung Galaxy S24128 GBEUR 899SEK 11.490DKK (est.) 7.499
Samsung Galaxy S24+256 GB EUR 1.149SEK 14.490DKK (est.) 9.499
Samsung Galaxy S24 Ultra256 GBEUR 1.449SEK 17.990DKK (est.) 11.499

Nye farver

MERE OM SAMME EMNE:

Farveudvalget for telefonerne ser ligeledes også ud til at være sluppet ud. Her kommer S25 og S25 Plus i farverne: Silver Shadow, Navy, Mint og Iceblue. S25 Ultra fås derimod i: Titanium Whitesilver, Titanium Silverblue, Titanium Gray og Titanium Black.

Læs også: Rygte: Ny Apple HomePod får stor OLED-skærm

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.