Teknologi

Torsdag sætter elprisen ny rekord

Torsdag den 12. december når den rene elpris et nyt rekordhøjt niveau, advarer energiselskabet Norlys.

elprisen

Torsdag den 12. december bliver der sat en ny træls rekord for os forbrugere. Mellem klokken 17-18, rammer elprisen nemlig 6,98 kroner/kWh. Det er det højeste engros-niveau i mange år og tilmed højere end de dyreste timer under energikrisen i 2022.

I store dele af året har engrosprisen på el i gennemsnit været mindre end 50 øre/kWh, men fra august og frem er prisen gået i én retning. Op.

– Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi, , siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om prisen på el har været konstant stigende i de seneste fire måneder, er vi dog ikke på vej ind i en ny energikrise som den, der ramte os i 2022. Det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger.

MERE OM SAMME EMNE:

Han er optimistisk i forhold til resten af måneden. Allerede fredag ventes elprisen at ligge markant lavere. Og i næste uge peger vejrprognoserne på relativt milde vintertemperaturer samtidig med mere vind, og derfor er der håb om, at elprisen falder i de kommende tid.

– Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.