Google har netop lanceret en stor opdatering til sin AI-chatbot Gemini, der nu integreres endnu tættere med Android-enheder og Google-tjenester. Med opdateringen bliver Gemini en central digital assistent, der kan hjælpe med alt fra at planlægge aftaler til at afspille musik og sende beskeder.
Opdateringen til Gemini er allerede tilgængelig på dansk og kan bruges på alle Android-enheder. Enkelte funktioner er desuden tilgængelige via browser-versionen og ventes snart at blive rullet ud til iOS.
– Vi oplever, at danskerne har et skarpt blik for, hvordan generativ AI kan hjælpe med at gøre hverdagen nemmere. Selv små justeringer kan spare tid i en ofte travl hverdag, og det er de nye funktioner eksempler på. Brugere kan udføre relativt komplekse opgaver blot ved at sige, hvad Gemini skal gøre, og så sker det i løbet af få sekunder – det er både nemt og effektivt, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

