Volkswagen har leveret 1,5 millioner elbiler

Volkswagen har nu leveret 1,5 millioner elbiler i ID-serien – på bare fem år. Fabrikken i Emden markerer milepælen med en ID.7 Tourer, mens mærket forbereder endnu billigere modeller, der skal gøre elbiler til hvermandseje.

Volkswagen har netop krydset en markant milepæl: 1,5 millioner solgte elbiler i ID-serien. Jubilæumsbilen – en ID.7 Tourer Pro – blev overleveret til en kunde i Niedersachsen ved fabrikkens port i Emden, hvor Volkswagens store elbilsatsning har fået sit hjem.

Det tog fem år at nå hertil. I september 2020 rullede de første ID.3-modeller ud til kunder, og siden har Volkswagen udvidet familien med blandt andet ID.4, ID.5, ID. Buzz og senest ID.7. I dag topper mærket registreringsstatistikkerne for elbiler både i Tyskland og i hele Europa.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

–  1,5 millioner ID.-modeller har leveret, og det viser tydeligt, at Volkswagen er en pioner inden for elbiler, siger Martin Sander, bestyrelsesmedlem med ansvar for salg, marketing og eftermarked. 

– Det bekræfter, at vores modelprogram rummer de biler, kunderne efterspørger. Vi er på rette vej, og Volkswagen fortsætter med at være en frontløber i opskaleringen af elbilsproduktionen.

Transformation i fuld skala

Fabrikken i Emden er blevet et symbol på koncernens omstilling. Her er der investeret over en milliard euro i at omlægge produktionen til udelukkende at bygge elbiler – side om side med anlæggene i Zwickau og Dresden. Yderligere ID.-modeller ruller af samlebåndene i Hannover, Chattanooga (USA) og i flere kinesiske byer.

Niedersachsens ministerpræsident Olaf Lies var til stede ved overleveringen af jubilæumsbilen og understregede fabrikkens betydning: “ID.7 er et bevis på delstatens evne til at transformere. Hele Volkswagen-holdet kan med rette være stolte af denne milepæl.”

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Flere modeller på vej

Volkswagens ID.-portefølje vokser fortsat. I 2026 afsløres en produktionsklar udgave af den kompakte ID.2all, som ventes at starte under 25.000 euro. Året efter følger den endnu billigere ID. Every1, der skal koste omkring 20.000 euro.

– Målet er klart: Volkswagen vil gøre elbiler tilgængelige for alle. Prisvenlige, pålidelige og bæredygtige, fastslår Martin Sander.

Sander påpeger dog, at politiske tiltag stadig er nødvendige for at få flere private købere med: 

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

– Der er brug for klare signaler og specifikke incitamenter, hvis vi skal nedbryde skepsis og øge efterspørgslen blandt private. I dag er det fortsat især erhvervskunder, der driver salget.

Volkswagens elbilsatsning er altså kun lige begyndt – men 1,5 millioner biler på vejene markerer et tydeligt skridt i retning af koncernens ambition om at gøre elektrisk mobilitet mainstream.

Lokalt perspektiv

Vi danskere har altid haft et godt øje til Volkswagen og har da også hjulpet tyskerne af med knapt 80.000 ID-modeller. Det er kun overgået af Tesla. Der kører knapt 86.000 Teslaer rundt på de danske veje. VW er i øvrigt forfulgt af Skoda, Mercedes-Benz og Audi på de næste pladser.

De mest populære ID-modeller herhjemme er ID.4 (30.000 styk) og ID.3 (23.000 styk).

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.