Donald Trump har igen sat ild til tech-verdenen. På et pressemøde fredag aften kunne han fortælle, at USA overtager en tiendedel af Intel – en handel til små 10 milliarder dollars. Og hvis man skal tro præsidenten selv, var det en aftale, der kom i stand, fordi Intels direktør hellere ville beholde sit job end sige nej.
“Han kom ind for at redde sit job – og endte med at give os værdier for 10 milliarder dollars,” sagde Trump om mødet med Intel-chef Lip-Bu Tan.
Staten som storaktionær
Med aftalen bliver den amerikanske stat altså medejer af landets vigtigste chipproducent. Ifølge Trump er det “en fantastisk aftale” for både USA og Intel, men det er langt fra alle, der deler hans begejstring.
Aftalen er koblet tæt til CHIPS Act, den enorme støttepakke, som skal få chipproduktion hjem på amerikansk jord. Handelsminister Howard Lutnick har længe presset på for, at staten får del i kagen, når selskaber som Intel høster milliardstøtte. Logikken er enkel: Hvis skatteborgerne betaler, skal de også have noget tilbage.
Bernie Sanders har støttet idéen og sagt, at “hvis mikrochipfirmaer tjener styrtende på de generøse tilskud fra regeringen, så har skatteborgerne ret til et rimeligt afkast.”
Ikke alle er med på legen
Men Intel er ikke den eneste brik i spillet. Trump har ikke tænkt sig at kræve ejerandele i alle selskaber, der modtager støtte. Selskaber som TSMC, der allerede bygger fabrikker i USA, slipper sandsynligvis fri. Faktisk har rygter svirret om, at TSMC hellere vil levere subsidierne tilbage end lade Washington få en plads på aktionærlisten.
Intel var dog mere lydhør – eller presset, alt efter hvem man spørger. Indtil videre har selskabet dog ikke selv kommenteret på Trumps udmelding, og bestyrelsen mangler stadig at godkende handlen. Flere eksperter peger på, at aftalen kan blive mødt af juridiske udfordringer, hvis den anses for at blande statsmagt og erhvervsliv på en måde, der forvrider markedet.
Den største indblanding siden finanskrisen?
New York Times kalder aftalen “en af de største statslige indgreb i en amerikansk virksomhed siden redningspakken til bilindustrien efter finanskrisen i 2008.” Kritikere frygter, at det kan skade både Intel og hele branchens konkurrenceevne, hvis Washington begynder at blande sig i forretningen.
Indtil videre står kun ét tilbage: Offentliggørelsen af de præcise detaljer. Men én ting er sikkert – med Trump ved roret er chipkrigen ikke længere kun en kamp om teknologi, men også en kamp om ejerskab.
