Apple Intelligence får nu endelig dansk sprogunderstøttelse med den kommende opdatering iOS 26.1, der allerede er tilgængelig som beta. Det betyder, at dansktalende brugere snart kan få glæde af de mange AI-funktioner, der hidtil kun har været tilgængelige på engelsk.
Apple Intelligence er bygget til at fungere på tværs af iPhone, iPad, Mac og Vision Pro. Teknologien kan blandt andet hjælpe med at finde og organisere billeder, skabe personlige billedfortællinger, overskueliggøre e-mails med resuméer og foreslå smarte svar i Mail. I Fotos kan brugerne nu søge med naturligt sprog – for eksempel “Andreas på skateboard i en stribet trøje” – og systemet finder både billeder og videoklip, der matcher beskrivelsen.
En anden funktion er Clean Up, der gør det muligt at fjerne forstyrrende elementer fra billeder med et enkelt tryk, mens Image Playground giver mulighed for at skabe helt nye illustrationer og sjove billeder ud fra beskrivelser, temaer eller personer fra ens eget fotobibliotek.
Artiklen fortsætter efter annoncen

