CES 2026: Den japanske lydgigant Pioneer har netop løftet sløret for Sphera, verdens første eftermonterede bilradio, der understøtter Dolby Atmos direkte via Apple CarPlay. Dermed bliver avanceret, tredimensionel lyd pludselig tilgængelig for millioner af biler, der allerede kører rundt på vejene.
Indtil nu har Dolby Atmos i biler været forbeholdt fabriksmonterede premium-lydsystemer i nye modeller. Sphera vender den logik på hovedet. I stedet for at kræve specialhøjttalere i loftet eller et komplet nyt anlæg, udnytter systemet bilens eksisterende front- og baghøjttalere.
Resultatet er en rumlig lydoplevelse, hvor musik, podcasts og lydbøger får mere dybde og klarhed – også selvom bilen er flere år gammel. Det er især interessant for bilister, der gerne vil opgradere infotainment og lyd i ét hug, uden at skille hele kabinen ad.
Artiklen fortsætter efter annoncen


