Apple har lagt regnskabstallene på bordet for årets første kvartal – og de overgår forventningerne. Omsætningen lander på 143,8 milliarder dollar, hvilket svarer til en fremgang på 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er især én kategori, der trækker læsset: iPhone.
iPhone-forretningen satte ny rekord med en omsætning på over 85 milliarder dollar – mere end 530 milliarder kroner. Ifølge Apple skyldes fremgangen blandt andet den stærke modtagelse af iPhone 17-serien, hvor salget voksede med 23 procent på årsbasis. En vigtig forklaring er, at basismodellerne nu har fået funktioner, som tidligere var forbeholdt Pro-udgaverne – herunder 120 Hz-skærm og always-on skærm. Det har gjort de billigere varianter markant mere attraktive for flere forbrugere.
Tjenesterne vokser – Mac og wearables tager et pusterum
Mens iPhone boomer, er billedet mere blandet i de øvrige hardwarekategorier. Mac-salget faldt en smule i forhold til sidste år, og det samme gjorde omsætningen fra wearables, hjemmetilbehør og accessories. iPad gik derimod frem.
Artiklen fortsætter efter annoncen

