Den kinesiske elbiludfordrer Zeekr har nu leveret bil nummer 1.001 i Danmark. Det er sket blot ni måneder efter mærkets officielle introduktion – og det fortæller først og fremmest én ting: Danskerne har fået appetit på endnu et nyt elbilmærke.
Ifølge virksomheden er milepælen nået efter en hurtig opbygning af salget, hvor de første 100 biler blev indregistreret på lidt over tre måneder, og 500 biler blev passeret tre måneder senere. Det er bemærkelsesværdigt i et marked, hvor konkurrencen er benhård, og hvor nye mærker konstant kæmper for opmærksomhed.
– Det er en milepæl at nå over 1000 biler på kun ni måneder. Det er et resultat af et tæt samarbejde med vores forhandlere, som fra dag ét har investeret energi og engagement i at få Zeekr godt etableret i Danmark. Samtidig har vi allerede solgt over 200 eksemplarer af Zeekr 7GT, før de første biler lander i juli, hvilket understreger den stærke interesse for brandet, siger Christian Lystoft, landechef for Zeekr i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

