Wired er blandt de medier, der tydeligst rammer balancen mellem begejstring og forbehold. Her bliver MacBook Neo beskrevet som en maskine, der føles hurtig i daglig brug, blandt andet fordi “programmer åbner hurtigt og animationer er flydende”. Men samme test peger også på, at maskinen er bygget til lette opgaver, og at 8 GB RAM samt langsommere SSD hurtigt bliver synlige kompromiser, hvis man presser den hårdere. Wireds samlede dom er derfor i praksis: imponerende billig og overraskende god — men ikke magisk.
The Verge er mindst lige så positiv, men også meget tydelig om målgruppen. De kalder den direkte “Mac’en til masserne”, og det siger næsten alt om Apples strategi. I testen fremhæves det, at Neo “lynhurtigt klarer let de lette opgaver, den er designet til”, og at den derfor excellerer til browsing, Google Docs og almindelig hverdagsbrug. Men netop formuleringen er vigtig: “de lette opgaver, den er designet til.” Det er ros med en indbygget advarsel.
Engadget skærer det endnu mere kontant ud. Deres dom lyder: “MacBook Neo er den bedste bærbare til 599 dollar, vi nogensinde har set.” Det er den slags sætning, Apple drømmer om. Men Engadget stopper ikke dér, for i samme åndedrag peger de på bagsiden: “du er låst til begrænset lagerplads og 8 GB RAM.” Det er præcis derfor, MacBook Neo ser ud til at splitte sig i to sandheder på samme tid: en fremragende billig laptop og en maskine med meget tydelige loftplader over sig.
Tom’s Hardware er måske det mest begejstrede medie af dem alle. Deres konklusion er, at MacBook Neo er “en spektakulær budget-laptop, som burde sende chokbølger gennem pc-branchen.” Det er fine ord i den her prisklasse, og de siger noget om, hvor stærkt Apple stadig står på design, byggekvalitet og oplevet premium-fornemmelse. Men også her dukker de samme kritikpunkter op igen: tastaturet burde være bagbelyst, og de to enlige USB-C stik føles som et sted, hvor Apple har presset citronen for hårdt.
Artiklen fortsætter efter annoncen