Apple har ikke bygget MacBook Neo til tunge opgaver. Men jo: den billige Mac kan faktisk køre Windows 11 via Parallels. Det store forbehold er bare, at du hurtigt rammer loftet.
Det korte svar er altså ikke længere “måske”. Parallels har nu bekræftet, at MacBook Neo’s A18 Pro-chip har den hardwarebaserede virtualiseringsstøtte, der skal til for at køre virtuelle maskiner. I første omgang handler det om indledende tests, men konklusionen er stadig opsigtsvækkende: Apples billigste nye Mac er ikke låst til macOS alene.
Parallels skriver selv, at “indledende test bekræfter, at A18 Pro leverer den hardwarebaserede virtualiseringsunderstøttelse, der kræves for at køre virtuelle maskiner via Parallels Desktop,” mens fuld validering stadig er i gang. Det er med andre ord grønt lys til selve idéen – men endnu ikke et løfte om, at alt spiller perfekt i alle scenarier.
Artiklen fortsætter efter annoncen

