Der findes få ting på nettet, der irriterer mere end dette: Du klikker ind på en side fra Google, læser et par linjer, trykker tilbage – og ender ikke dér, hvor du kom fra. I stedet bliver du sendt til en kunstig mellemside, en feed-lignende oversigt eller et forsøg på at holde dig fanget lidt længere.
Nu siger Google stop. Google kalder praksissen “back button hijacking” og placerer den under selskabets regler mod skadelig og vildledende adfærd. Konsekvensen kan være både automatiske og manuelle indgreb, som kan sende en side ned i søgeresultaterne.
Det er en lille ændring med stor betydning. Tilbageknappen er noget af det mest grundlæggende på nettet, og når den bliver misbrugt for at presse ekstra sidevisninger ud af folk, rammer det direkte ned i brugeroplevelsen. Google skriver selv, at tilbageknappen skal gøre det, man forventer: føre dig tilbage.
Artiklen fortsætter efter annoncen

