Renault fortsætter sin retrobølge. Først kom Renault 5. Så kom Renault 4. Nu er turen kommet til Twingo – og den lille elektriske franskmand lander i Danmark med en pris, der er værd at bide mærke i.
Renault Twingo E-Tech Electric får dansk premiere hos forhandlerne i weekenden den 9. og 10. maj, og prisen begynder ved 146.990 kroner. Dermed placerer Renault den nye Twingo som en af de mere interessante billige elbiler på det danske marked.
Billig, men ikke bar
Den billigste udgave hedder Evolution og koster 146.990 kroner. Her får man blandt andet 16 tommer fælge, digital førerskærm, 10 tommer centerskærm med smartphone-spejling, cruise control, manuelt klimaanlæg, parkeringssensorer bag og højdejusterbart førersæde.
Artiklen fortsætter efter annoncen




