Det er fredag, din favoritartist har lige sendt et nyt album på gaden – og Spotify fortæller dig, at du må komme igen på mandag. Det er nu virkeligheden for nogle af Spotifys gratisbrugere i Indien. Streaminggiganten har indført Premium Early Access, hvor udvalgte nye udgivelser kan være forbeholdt betalende Premium-kunder i op til tre dage.
Spotify bekræfter selv ordningen på sin indiske supportside. Her understreger selskabet samtidig, at det ikke gælder al ny musik, og at ingen udgivelser bliver permanent låst væk fra gratisbrugerne. Efter højst tre dage åbnes musikken for alle.
Det lyder måske som endnu et forsøg fra Spotify på at lokke flere over på den betalende side af hegnet. Men denne gang kommer ideen faktisk ikke først og fremmest fra Spotify.
Artiklen fortsætter efter annoncen

