En føderal jury i USA har vurderet, at Live Nation har drevet et ulovligt monopol og samtidig opkrævet for mange penge fra koncertgæster. Selskabet ejer Ticketmaster, som i årevis har været centrum for kritik af høje billetpriser, gebyrer og manglende alternativer.
Ifølge juryen har kunder betalt 1,72 dollar for meget pr. billet over en længere periode. Det lyder ikke af meget, men ganget op på millioner af billetter bliver beløbet pludselig markant.
Dommen kan få store konsekvenser for Live Nation. Retten kan i sidste ende vælge at tvinge selskabet til at skille dele af forretningen ad, og det kan også åbne for et egentligt brud mellem Live Nation og Ticketmaster. Det vil være en markant ændring i en branche, hvor mange har oplevet, at én aktør sidder på for meget magt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

