Teknologi

Winamp genopstår fra de døde

Winamp

[dropcap]H[/dropcap]vis du lyttede til mp3-sange omkring årtusindeskiftet, vil navnet Winamp med garanti fylde dig med gode minder. Programmet var nærmest de facto standard som musikafspiller, lige indtil iPod og iTunes gjorde sin entre på scenen. Afspilleren er lige så stille gået i glemmebogen – den er ikke blevet opdateret i fem år – men nu lader det til at den gør klar til comeback. Ifølge TechCrunch kommer der en spritny udgave af Winamp – version 6.0 – til næste år.

Ifølge Alexandre Saboundjian fra firmaet Radionomy, der overtog rettighederne til Winamp i 2014, er planen at skabe en afspiller der kan håndtere alt fra mp3-filer på harddisken til postcasts fra skyen – og gøre filerne tilgængelige på tværs af enheder; fra computere over tablets til mobiltelefoner. Specielt mobiltelefonen er interessant for Saboundjian, der mener at markedet for mobile musikafspillere stadig er fragmenteret.

Winamp, som det så ud dengang …

– Jeg oplever i dag, at du skal hoppe fra en afspiller til en anden afspille, hvis du vil lytte til en radiostation og til en podcast-afspiller, hvis du vil lytte til en podcast. Det er ikke en samlet oplevelse, siger Alexandre Saboundjian til TechCrunch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han vil ikke komme nærmere ind på hvilke tjenester Winamp anno 2019 vil understøtte – om der bliver adgang til Spotify, Google Music, Audible eller lignende. Men i virkeligheden er der også kun et spørgsmål, der er vigtigt: Vil den nye udgave af Winamp også understøtte skins?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.