Elbiler

Nu kan Tesla ejere snart fjernbetjene bilen med mobilen

Model X

Tesla er kendt for at lancere utraditionelle funktioner – og især direktøren Elon Musk har en tendens til at droppe nyheder om ny funktionalitet via eksempelvis Twitter. Det er sket igen, og denne gang er der tale om en funktion der vil få barnet op i de fleste: I løbet af seks uger lancerer Tesla muligheden for at fjernbetjene deres biler via deres mobiltelefoner – fuldstændigt som en “almindelig” fjernbetjent bil. Tweetet fra Elon Musk (som du kan se herunder) betyder altså, at man via en slags joypad på telefonen vil kunne navigere bilen.

Følger dig som en hund

Der er flere funktioner i den nye opdatering der altså vil være klar engang i løbet af de næste seks uger. Blandt andet vil bilen kunne følge efter dig som en hund hvis du holder knappen i appen nede. (Hvem sagde “Christine”?)

Kan selv finde parkeringsplads

MERE OM SAMME EMNE:

Den måske mest praktiske funktion – der dog ikke kommer i samme ombæring, men først næste år – er, at bilen selv vil kunne finde en parkeringsplads. Du kan altså hoppe ud ved indgangen til Bilka og så sende bilen på egenhændig jagt efter en plads. Eller… Det ville du kunne, hvis ikke det var fordi det er bund ulovligt i Danmark. Det samme gælder i øvrigt at fjernbetjene bilen offentligt.

Opdateringerne kommer i løbet af det næste års tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.