Teknologi

Gal igen: Yousee lækker hemmelige navne og adresser på 4.800 kunder

Yousee

[dropcap]Y[/dropcap]ousee er ikke heldige, når der skal flyttes data fra en database til en anden. For anden gang på et halvt år har teleselskabet ved en fejl offentliggjort hemmelige navn og adresse på tusindevis af kunder. I juni måned gik det ud over 10.000 kunder – denne gang er det ”kun” det halve. Og lige som sidst har de lækkede oplysninger været frit tilgængelige på 118.dk – men denne gang også De Gule Sider og Krak. Det skriver BT.

– Der er sket en menneskelig fejl og det er ekstremt beklageligt, siger Yousee-direktør Jacob Mortensen til avisen.

Yousee har informeret de berørte kunder via en email, hvor de forklarer, at fejlen er sket under en flytning af de berørte kunders abonnement. Oplysningerne lå offentligt tilgængelige fra 1. til 4. december – og teleselskabet har fjernet alle oplysningerne igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Som kompensation for bummerten får kunderne en måneds gratis abonnement.

– Det her giver anledning til, at vi indtil videre stopper med at flytte kundernes oplysninger i systemerne. Selv om det var en menneskelig fejl, så stopper vi processen nu for at gå alle forhold igennem for, hvad der kan gå galt, siger Jacob Mortensen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.