Cyberkriminelle banker ikke kun på hos virksomheder og myndigheder. De går i stigende grad direkte efter helt almindelige danske hjem. Nye tal viser, at over en halv million danske internetkunder hos YouSee i gennemsnit blev ramt af mere end 650 digitale angrebsforsøg hver i løbet af 2025.
Det samlede billede er markant: YouSees routere blokerede sidste år for mere end 336 millioner forsøg på skadeligt indhold. Det spænder fra falske hjemmesider og phishing til mere avancerede angreb, der forsøger at overtage kontrollen med enheder i hjemmet.
Angrebene er blevet mere personlige
Ifølge YouSee er en væsentlig forklaring brugen af kunstig intelligens blandt cyberkriminelle. AI gør det muligt hurtigt at masseproducere overbevisende svindel, som ligner ægte danske mails, beskeder og login-sider. Angrebene er ofte automatiserede og kan skræddersys til den enkelte bruger, hvilket øger risikoen for, at nogen falder i fælden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

