Teknologi

Nu kan Google Assistant forudsige flyforsinkelser

Google Assistant

Hvis du skal ud at flyve er en forsinkelse noget af det mest irriterende der kan ske. Jo før man får besked på en eventuel forsinkelse, jo bedre kan man forberede sig på at skulle finde alternative muligheder for tilslutningsfly og transport fra ankomstlufthavnen. Tidligere har du – hvis du bad om det – fået at vide af Google Assistant hvis flyet var forsinket. Det ændrer sig nu.

Holder øje med fly

Assistant holder nu øje med indkommende fly – og hvis det fly, der senere skal flyve dig videre ser ud til at være forsinket får du at vide af Google Assistant. Vel at mærke proaktivt, så du ikke selv skal bede om det. Assistenten vil også forsøge at advare dig om andre typer forsinkelser hvis den kan finde informationer på forskellige tjenester på nettet – eksempelvis vejrudsigter.

Nyt våben i assistent-krigen

Den nye funktionalitet er endnu et våben i den krig imellem assistenterne der for tiden raser imellem Google Assistant, Apple Siri og Amazon Alexa. Og ingen af de to andre har så god integration imellem informationer på nettet og assistenten som Google. Det benytter Google sig altså nu af. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Bruger du Google Assistant skulle du allerede nu kunne blive advaret hvis dit fly bliver forsinket.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.