Underholdning

IMDb lancerer gratis streamingtjeneste

IMDb Freedive
IMDb Freedive

I oktober sidste år åbnede YouTube for sin reklamefinansierede Free To Watch-sektion og nu følger det Amazon-ejede IMDb-website i hælene på dem, meddeler Tech Crunch. Freedive-tjenesten tilbyder et miks af reklamefinansierede tv-shows og biograffilm – og kræver ikke noget abonnement. I første omgang er Freedive dog kun tilgængelig for brugere i USA (eller danskere med en DNS-tjeneste).

Tyndt udvalg

Udvalget i IMDb Freedive er endnu temmelig pauvert, men rummer dog et par genkendelige (og kritikerroste) filmtitler, deriblandt Memento, The Last Samurai, The Illusionist, Drive og Mary Shelley’s Frankenstein.

På tv-siden er der mulighed for gensyn med blandt andet Heroes, Gilligan’s Island og Dallas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Brugerne kan se med på Freedive på mobiltelefoner, computer eller en hvilken som helt enhed der kan parres med Amazon Prime Video, eksempelvis Amazons egen FireTV.

Freedive er tydeligvis lavet som et direkte modtræk mod Youtubes Free To Watch. Om tjenesten også lanceres uden for USA er usikkert. Men nysgerrige sjæle kan som nævnt kigge med ved hjælp af en DNS-tjeneste som eksempelvis Hide My Ass.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.