Bered dig på at se dine venners (dårlige?) musiksmag smurt ud over de sociale medier i de næste par dage. Musiktjenesten Spotify har i dag åbnet for en af december måneds faste traditioner; listerne over den musik, vi hver især har lyttet til i årets løb.
Listerne indeholder typisk et par overraskelser; undertegnedes liste afspejler min datters nyfundne kærlighed til Michael Jackson. Tid til at få opgraderet til et Familieabonnment. Der er med garanti også et par pinligheder på din liste – for lige så nemt det er at finde musik på Spotify, lige så nemt er det at glemme den igen.
Årets udgave af Spotify Wrapped, som er den officielle titel, indeholder også en bonus i form af en oversigt over de musiknumre og kunstnere, man har lyttet mest til i hele årtiet – det er jo som bekendt det sidste år i dette årti.
Artiklen fortsætter efter annoncen


