Den jyske fibergigant Norlys har ambitioner om at blive et fuldfedt teleselskab og er klar til at bruge milliarder for at nå målet. Ifølge en pressemeddelelse har bestyrelsen i Norlys givet grønt lys til enten at købe eller indgå strategisk alliance med en af de fire store danske teleoperatører – TDC, Telia, Telenor og 3.
Norlys har endnu ikke lagt sig fast på en bestemt partner eller en bestemt forretningsmodel og er i første omgang åben for at lytte til de potentielle partneres ønsker og behov.
– Vi går efter et set-up, der fra starten kan give værdi for mange kunder, og som styrker vores markedsposition markant. Derfor bliver der ikke tale om selv at bygge noget op fra bunden, pointerer Ulf Lund, der er direktør i Nordlys og står i spidsen for projektet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

