I vores fortsatte serie af guider til iOS 14 [og tilhørende styresystemer] kigger vi denne gang på den nye Rumlig Lyd-funktion, der ved at spore hovedets bevægelser skal give biograflignende lydoplevelser på film og videoer, du ser på iPhone og iPad.
Rumlig Lyd, eller Spatial Audio som det hedder på engelsk, benytter gyroskoper og accelerometrene i både AirPods Pro og iOS-enheden til at holde øje med, hvordan du drejer hovedet – og tilpasser så lyden fra enheden. Kigger du til venstre, vil du altså primært høre stemmerne i filmen i højre øre. Og omvendt. Lyden vil altid være højest derfra, hvor filmen afspilles.
Effekten er afhængig af om filmen / streamingtjenesten understøtter det. Apple TV+ gør naturligvis og Disney+ gør også, men Netflix er endnu ikke med på bølgen.
Artiklen fortsætter efter annoncen




