Om bare seks år vil elbiler være billigere at bygge end konventionelle biler med forbrændingsmoterer – selv uden hensyn til subsidier og rabatter. For større biler og SUV’er kommer vendepunktet allerede om fem år. Det hævder en ny undersøgelse, der er udført af Bloomberg NEF på vegne af miljøorganisationen Transport & Environment.
Det er der naturligvis flere årsager til. Den væsentligste er, at priserne på batterier – den ubetinget dyreste komponent i en elbil – er faldet de senere år, og det vil den fortsætte med at gøre. Alene det faktum har kolossal betydning for produktionsprisen.
I studiet forudses det, at prisen på elbils-batterier vil falde med 58 procent mellem 2020 og 2030, så prisen lander på 58 dollars per kilowattime (355 kroner). Det anses generelt som skelsættende, når prisen per kilowattime når ned under 100 dollars.
Artiklen fortsætter efter annoncen

