Der er podcasts her, der og alle vegne efterhånden, så naturligvis vil Facebook også lege med. De har trods alt nærmest alt andet – inklusive datingtjeneste og “gule sider” – så hvorfor ikke. Det sociale medie vil give ejere af sider anvisninger til upload af podcasts i starten af næste uge.
Ifølge en artikel fra The Verge har Facebook allerede sendt en mail til udvalgte sideejere, for at oplyse dem om den nye funktion. iNPUT har dog ikke modtaget, så måske det kun handler om amerikanske sider i første omgang?
Sideejerne vil kunne definere et RSS-feed til podcastepisoderne, der så vil begynde at dukke op i nyhedsfeed’et, fortæller mediet. Samtidig fortæller Facebook, at de inden længe introducerer en ny “Clips”-funktion, der gør det muligt for podcast-lytterne at sende specifikke dele af podcasten til venner eller lægge det i deres nyhedsfeed.
Artiklen fortsætter efter annoncen


