Campingvogne og elbiler går ikke godt i spænd sammen, men det vil campingvognsproducenten Dethleffs lave om på. I samarbejde med mobilhome-producenten Hymer har de lavet en campingvogn med batterier og to elmotorer. Ideen er, at Coco e.Home, som den hedder, skal levere strøm til sin egen vægt, så elbilens batteri ikke belastes af campingvognen.
Lige som i elbiler ligger der i bunden af campingvognen et batteri. Eller rettere to – et par hver side af akslen. Samlet er der 80 kWh, hvilket er mere end mange elbiler er udstyret med. De kan oplades via et CCS-kabel med en hastighed på op til 50 kW og der genindvindes energi, når der bremses eller køres friløb.
Vognen har også to elektriske motorer, der driver campingvognen fremad – så tæres der ikke så meget på elbilens batteri. Motorerne kan i øvrigt levere 45 hestekræfter hver. Der mangler nærmest bare rat, så er det et mobilehome.
Artiklen fortsætter efter annoncen


