I mere end et år har bilproducenterne kæmpet med manglende leverancer af computerchips – og nu begynder krisen for alvor at kradse. Selv Tesla, der har været rigtig gode til at arbejde sig rundt om chipkrisen, må nu tage utraditionelle metoder i brug.
Ifølge websitet Electrek er Tesla nu begyndt at levere biler uden USB-C stik, fordi de simpelthen ikke kan få fat i de nødvendige chips. Tesla har ikke informeret officielt om det, så købere finder først ud af det, når bilen er leveret. Electrek fortæller, at det går ud over både Model 3 og Model Y.
Tesla har dog samtidig lovet de nyslåede bilejere med manglende USB-C stik, at de kan få eftermonteret stikkene. Men først i løbet af december måned.
Artiklen fortsætter efter annoncen


