Vi danskere er vilde med lyskæder. Siden 2016 er en million lyskæder rykket ind i de danske hjem og tilsammen har vi nu omkring 4,2 millioner lyskæder, fortæller Energistyrelsen. Heraf er cirka en halv million fremme året rundt. Men det er især i juletiden, de er findes frem og med de høje elpriser, vi ser i øjeblikket, vil lyskæderne både belaste elregningen og klimaet mere end nødvendigt, fordi mange af dem brænder i døgndrift, fortæller fuldmægtig Daniel Benner fra Energistyrelsen.
– Vi glemmer ofte at slukke lyskæderne eller får ikke taget dem ud af stikkontakten hver dag. Det giver en masse lys, som ingen har glæde af, og det kan vi hver især gøre noget ved. Og så kan vi gå efter de bedste lys, siger Daniel Benner.
Med få ændringer kan du spare lidt på din elregning uden at gå på kompromis med lyshyggen – og bruge pengene på noget sjovere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

