Elektronik

Xiaomi lancerer ny streamingboks: Mi Box 4S Max

Xiaomi lancerer ny streamingboks - Mi Box 4S Max
Foto: Xiaomi Planet

Xiaomi har løftet sløret for en ny streamingboks med bla. HDMI 2.1 og op til 8K afspilning, ved navn Mi Box 4S Max.

Xiaomi har allerede en lille håndfuld streaming-enheder på markedet, herunder Mi Box S 4K, Mi TV Stick og Mi TV Stick 4K.

Den nye Mi Box 4S Max er Xiaomis hidtil stærkeste medieboks med understøttelse af HDMI 2.1, HDR og op til 8K afspilning. Boksen er desuden udstyret med 64 GB lagerplads og 4 GB RAM, samt en Amlogic S905X3 chip. Chippen understøtter dog efter sigende ikke AV1-decoing, så derfor vil 8K afspilning nok ikke køre helt smooth. Dual band WiFI, Dolby Audio og DTS-lyd er også ombord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den medfølgende fjernbetjening understøtter også talekommandoer. På bagsiden af boksen er der en 3,5mm lydudgang og en USB port, hvor man kan tilslutte eksempelvis en ekstern harddisk eller lignende.

Pris og tilgængelighed

MERE OM SAMME EMNE:

Xiaomi Mi Box 4S Max kan købes i Kina nu til en pris på 499 yuan, hvilket direkte omregnet svarer til omkring 520 kroner. Regner vi moms og andre afgifter med, er prisen nok lidt højere. Xiaomi har ikke udmeldt noget vedrørende international tilgængelighed endnu, men mon ikke den kommer til Danmark senere på året.


Læs også: Rygte: Samsung vil lancere en prisvenlig foldbar telefon

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.