Underholdning

Svenske techpionerer skal levere teknologi til PlayStation VR2

Sony har valgt en svensk virksomhed til at levere eyetracking til det kommende PlayStation VR2 headset.

PlayStation VR2

Når PlayStation VR2 rammer butikshylderne, bliver det med avanceret svensk teknologi ombord. Sony har nemlig valgt virksomheden Tobii, der er aktiv inden for øjenstyring, som leverandør til det nye VR2-headset. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge Tobii vil indtægterne fra handlen udgøre mere end ti procent af virksomhedens samlede omsætning i 2022.

– PlayStation VR2 vil sætte nye standarder for virtual reality og hjælpe millioner af mennesker rundt om i verden med at få mulighed for at opleve styrken ved ​​eyetracking. Vores partnerskab med Sony Interactive Entertainment er yderligere et bevis på, at Tobii kan levere verdensførende teknologi og banebrydende løsninger i store mængder, siger Anand Srivatsa, administrerende direktør for Tobii.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Websitet Engadget har tidligere testet selskabets eyetracking-teknologi og roser den i høje vendinger:

“At prøve Tobiis teknologi i bare 30 minutter har allerede ødelagt min oplevelse for ethvert VR-headset uden det. Det vil jeg kalde en succes.”

Tobii blev grundlagt i 2001 og udvikler teknologi til øjensporing og øjenkontrol. Virksomheden er opdelt i to afdelinger: Tobii Pro (eye tracking til forskning og kommercielt brug) og Tobii Tech (der beskæftiger sig med blandt andet vr og gaming). De har mere end 60 medarbejdere.

MERE OM SAMME EMNE:

Oprindeligt skulle PlayStation VR2 være lanceret til efteråret, men seneste rygter hævder, at headsettet er skudt til 2023. Den primære grund til den rygtede udskydelse, siges at være grundet den fortsatte mangel på PlayStation 5-konsoller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.