Elbiler

Xpeng sender flyvende elbil i luften

Under et show I Dubai sendte Xpeng sin flyvende elbil Peng X2 i luften. Bilen kan ses under eCarExpo i Bella Center senere på måneden.

Der er droner og så er der droner. Kinesiske Xpeng Aeroth har netop gennemført den første officielle flyvetur med den flyvende elektriske “bil” Xpeng X2. Det skete ved techshowet GITEX 2022 i Dubai. Men fra den 28.-30. oktober kan danskerne se X2 på Xpengs stand på eCarExpo i Bella Center.

Xpeng X2 er en to-sæders flyvende bil med et lukket cockpit. Den har en komplet kulfiberstruktur og kan flyves manuelt eller automatisk.

Når ret skal være ret var den flyvende bil ikke just på eventyr. Som det ses i videoen herunder lettede den ti-femten meter i luften og blev der. Den fløj hverken frem eller tilbage – eller lavede andre manøvrer, der kune give et hint om dens potentielle evner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video fra den første flyvning med Xpeng X2.

Kan ses under eCarExpo i Bella Center

Xpeng Aeroth er er et datterselskab af Xpeng, der gjorde sit indtog på det danske marked tidligere i år. Til næste år begynder selskabet at levere sine elbiler til danskerne, startende med Xpeng P7.

– Vi glæder os til at vise danskerne fremtidens transport. Det gælder både den nære fremtid med vores Xpeng P7, der leveres til danskerne fra første halvdel af 2023, og den flyvende bil X2, som vi endnu ikke ved, hvornår kommer til at flyve i Danmark. Fælles for alle vores transportmidler er, at man sagtens kan mærke, at de er bygget af en software-virksomhed. De er et blik ind i, hvordan fremtidens transport bliver mere behagelig, sikker og grønnere, siger Jens Olsen, direktør Xpeng Motors Danmark.

MERE OM SAMME EMNE:

Xpeng X2 står på standen i Bella Center, men kommer ikke ud at flyve. Man kan til gengæld få en prøvetur i en af de Xpeng P7, som holder klar til formålet.

Den flyvende bil har også været udstillet i Xpengs showroom i det centrale København. Du kan se et par nærbilleder af den i videoen herunder, hvor vi besøgte Xpeng under åbningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.