Blev du [også] skræmt af 30.000 kroner prismærket for Apple Vision Pro? Så må du væbne dig med tålmodighed. For ifølge den normalt meget velinformede Mark Gurman fra Bloomberg, arbejder Apple på en billig(ere) udgave af AR/VR-brillen.
Og for at det ikke skal være løgn, så arbejdes der samtidig på en ny Pro-udgave. Den skal have en endnu hurtigere processor, der giver den ‘visuelle computer’ bedre ydelse. Men begge de nye udgaver kommer altså først ved udgangen af 2025.
Gurman har også et par ideer til, hvordan Apple vil gøre brillen billigere. De absolut dyreste enkeltkomponenter i Apple Vision Pro er M1 og R1 chipsene, de to 4K micro-LED skærme og sensorerne. Gurman forventer at Apple vil udstyre den billigere brille med skærme fra anden hylde og svagere procesorer.
Artiklen fortsætter efter annoncen


