Mac mini er blevet opdateret med Apples M6-chip og en ny M5 Pro-model. Den lille stationære Mac får mere fart til lokale AI-modeller, hurtigere grafik og bedre forbindelser – og den danske startpris er 7.999 kroner, hvilket er noget højere end forrige model, der kunne fås fra ca. 6.500 – men prisen på chips er i mellemtiden steget drastisk, så det kunne nok ikke være anderledes.
Apple holder fast i det kompakte kabinet, men lægger mere vægt på, at Mac mini også skal kunne fungere som en stille, fast arbejdsstation til kreative opgaver og AI-værktøjer, der kører direkte på computeren.
Mac mini M6 får et markant AI-løft
Standardudgaven af Mac mini leveres med M6, en 12-core CPU og en 12-core GPU. Apple oplyser, at AI-ydelsen er op til fire gange højere end på Mac mini med M4, mens grafik og SSD-lager kan være op til dobbelt så hurtige.
Artiklen fortsætter efter annoncen


