Indrømmet, den “innovative nyhed” på iPhone 16 serien, der blev præsenteret i aftes, virker måske nok en smule undervældende. På overfladen er den dedikerede kameraknap, der i Apple-jargon har fået navnet Kamerabetjening, nemlig ikke meget andet end en genvejsknap.
Men dyk lidt dybere ned i knappens evner, så åbner der sig helt nye muligheder på telefonen. Ikke bare for at betjene det indbyggede kamera, men for apps fra tredjepart og – ikke mindst – kunstig intelligens.
Det er nemlig ikke bare en helt almindelig knap. Den er trykfølsom i tre niveauer og man kan swipe på den, ligesom den giver taktil feedback via en lille motor. En kombination der skal give mulighed for øjeblikkeligt at få adgang til kameraet, tage billeder og starte videooptagelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen



