Den koster mindre end en smartphone og den kan bestilles nu. Amazon præsenterede i nat, dansk tid, sin seneste Alexa-inkarnation i form af robotten Amazon Astro. Den lille fyr er groft sagt Alexa på hjul og med en personlighed, der skal vinde tillid hos hjemmets beboere.
Amazon Astro er ikke bare en våd digital drøm på tegnebordet hos Jeff Bezos tropper. Den er sat til salg allerede nu for 999,99 dollars – omkring 6.500 kroner.
“Om 5-10 år tror vi på, at hvert hjem vil have mindst en robot,” forudsiger Amazons Dave Limp, VP for Devices and Services. ”Kunder vil ikke bare have Alexa på hjul. Til det formål har vi legemliggjort den med en unik persona, helt sin egen”.
Artiklen fortsætter efter annoncen


