Apple ser ud til at bryde med en mangeårig tradition og ændre sin strategi for lanceringen af næste års iPhones. Ifølge nye oplysninger fra The Information planlægger selskabet at opdele præsentationen af iPhone 18-serien – en beslutning, der skal give ekstra opmærksomhed til en helt ny foldbar iPhone.
Hvis rygterne holder stik, bliver det i efteråret 2026, vi får iPhone 18 Pro, 18 Pro Max, en ultratynd iPhone Air – og altså den rygtede foldbare model at se. Derimod må dem, der går efter den almindelige iPhone 18 og arvtageren til iPhone 16e, vente til foråret 2027.
Lanceringen af en foldbar iPhone vil markere et nyt kapitel i Apples produktportefølje. Ifølge rygterne forventes den at have en næsten otte tommer stor indvendig skærm og rygtes at være udstyret med teknologi, der næsten udvisker det synlige foldemærke – en udfordring som har plaget konkurrenterne i årevis.
Artiklen fortsætter efter annoncen

